Strategi

 

At levere et helstøbt arbejde er en selvfølge for os. For at illustrere hvordan vi når hele vejen rundt, har vi udviklet en model, som består af 8 punkter. Altid med kunden som det naturlige centrum.

Strategi og aktiviteter

En gennemarbejdet og målrettet strategi er et must i enhver PR- og kommunikationsindsats. Hos Essencius gør vi meget ud af det strategiske forarbejde, så vi altid har et tydeligt mål og holder den røde tråd for øje under hele processen – fra første kontakt med kunden til vi er sikkert i mål og har leveret gode resultater.

Den strategiske approach fastlægges efter researchfasen og efter, at målsætninger og succeskriterier er fastsat. Strategien kan sammenlignes med det valg af rute, man foretager, når man planlægger årets ferie. Hvilken type vej, gennem hvilke lande, med eller uden overnatning osv.

Når strategien er på plads, udarbejder vi en samlet kommunikations- og PR-strategi. Her beskriver vi, hvad vi gør, hvornår vi gør det, med hvilke metoder, og hvornår vi forventer at være i mål. Strategien fungerer som et redskab for os samt en tjekliste for vores kunder.
Vi gør meget ud af information og opdatering undervejs – selvfølgelig afstemt efter hvor meget den enkelte vil involvere sig i processen.