Få erfaring med brand-aktivering, PR og projektledelse hos Essencius
Vil du være en del af et team, der bærer brands som Electrolux, Singapore Airlines og Aalborg Akvavit frem mod gode resultater? Er du en ninja med ord, sætter du en ære i, at forstå en forretningsmodel og er du en haj til at sælge en god historie? Så bliv praktikant hos Essencius.
Hos Essencius får du erfaring med praktisk, taktisk og strategisk kommunikations- og PR-arbejde. Vi skaber fortællinger, der er så gode, at andre gør dem til deres!
Vi søger en praktikant, der arbejder selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver. Du er samtidig en holdkammerat, der spiller teamet hos Essencius ekstra gode. Vi har mange deadlines og masser af energi, og sætter pris på engagement og ansvarlighed hos vores kollegaer. Du skal have interesse for storytelling, B2C-kommunikation og tekstnørderi og sans for, hvordan en fortælling udspiller sig på forskellige platforme – aviser, magasiner, sociale medier, hjemmesider og video.
Du arbejder typisk med to-fire kunder sammen med et team af konsulenter. Du er med til alt – fra de indledende strategiske og taktiske overvejelser til planlægning og eksekvering.
Du skriver godt og tænker målgruppeorienteret. Du er en målrettet holdspiller, der tør sætte målet ind. Du fejrer dine sejre med teamet, der gjorde at du lykkedes. Du er dedikeret til dit arbejde, du gider dine kollegaer og du er hjælpsom. Hvis du også kan lide at fremtrylle en god fredagsbar på kontoret, så bliver vi ekstra glade.
Send en skriftlig ansøgning vedlagt relevante referencer, CV og eksempler på tekst, som du har produceret til Maria Gamarra på praktik@essencius.dk. Spørgsmål sender du samme vej.
Aftales individuelt. Praktikperioden er 5-6 mdr.
Praktikforløbet er ulønnet. Normal arbejdstid er 37 timer ugentligt.
© Copyright 2017 - 2022 | Essencius A/S | All Rights Reserved | Tlf. +45 70 26 44 22 | CVR. 30 19 81 66