”Vi vil have bedre fat i de yngre og give dem duften af, hvad der venter, hvis de vinder i EuroJackpot. Vi vil ramme målgruppen effektivt og vi vil løfte vores ’drømmeplatform’.” Omtrent sådan lød den udfordring, vi fik fra Danske Spil.
Vi fandt den gode historie, da vi undersøgte, hvad de unge danskere drømmer om. På den baggrund skabte vi et koncept, der bringer de unge så tæt på deres drømme som muligt – eller ligefrem ind i drømmene. Højt på drømmelisten stod en øde ø i Caribien og en rundtur i privat-jet til Verdens syv vidundere. Vi gjorde rejserne til ’virkelighed’ med Augmented Reality. I løbet af få sekunder blev brugeren teleporteret i warp-speed til drømmedestinationen – selvfølgelig uden at skulle downloade særlige apps. Mobilen og en snapchatprofil, og de var på vej! Vi skabte indhold til både Facebook, Instagram og Snapchat, som vakte nysgerrighed, skabte involvering og satte fart under drømmene.
For at tilvejebringe en stærk PR-krog dykkede vi ned i drømmes egentlige betydning – i samarbejde med en psykolog. I pressearbejdet blev både drømmenes mentale betydning og Augmented Reality-teknologien brugt som løftestænger over for journalister og læsere.
Mere end 85.000 yngre danskere fik en forsmag på livet som EuroJackpot-rig. Indholdet på sociale medier skabte nysgerrighed, involvering og ikke mindste trafik til EuroJackpots Augmented Reality-portaler. Klikprisen på drømmeportalerne var 50% lavere end hvad DS sædvanligvis betaler – det skyldes den massive naturlige interesse. Brugerne af EuroJackpots Augmented Reality-portaler gik på opdagelse og brugte mere end 244 timer sammen med Eurojackpot-brandet. Pressen tog også godt imod vores drømmehistorier, som nåede mere en 2.7 millioner potentielle seere og læsere.
© Copyright 2017 - 2022 | Essencius A/S | All Rights Reserved | Tlf. +45 70 26 44 22 | CVR. 30 19 81 66