Weber Pulse Lancering - Brandaktivering - Essencius

Weber Pulse – lancering

Udfordring

Weber kom til os med et spritnyt produkt, en gammel myte og et ønske om at nå en ny målgruppe. Urban livsstil, grønne byer og vidunderlige altaner giver det hæderkronede brand Weber nye udfordringer – og muligheder! Forbud mod åben ild og røg i mange boligforeninger sparker Webers smukke klassiske kul- og gasgrill til hjørne blandt byens bohemer og udelivselskende gourmander. Udfordringen til os var lige på: Gør el-grillen stueren og positioner den til den kræsne, kvalitetsbevidste urbane målgruppe uden egen have.

Løsning

Vi kombinerede trenden med grønne byer og tagterrasser med den indgroede myte om smagen af ´ægte grill ´for at skabe et unikt grillparty for influencere og journalister i Webers Grill Academy. Influencere og journalister grillede, under kyndig vejledning, deres mad på Webers nye el-grill Pulse og testede ved gourmet-blindsmagning forskellige delikatesser tilberedt på el-, gas- og kulgrill. Og det kræsne publikum konstaterede, at el-grillede delikatesser har præcis den særlige grillsmag, som enhver gourmand forventer. Et samarbejde med Food TV  gav både visuel og gourmet-mæssig tyngde til lanceringen via illustrative film med enkle opskrifter og konkret demonstration af  funktionerne i Weber Pulse. Efterfølgende etablerede vi influencersamarbejder med fire haveløse storbybloggere, aktiverede Weber Pulse grill-bussen ved Fields i Ørestaden og i Kolding og rundede af med en sæsonbetonet og trendbaseret klassisk PR-indsats over for pressen.

Resultat

Den samlede indsats gav mere end 190 medieomtaler, der støttede positioneringen af Weber Pulse i forhold til den kvalitetsbevidste urbane forbruger, herunder et helt opslag i Politiken med fokus netop på smagsoplevelsen ved el-grill vs. kul og gas. Den eksklusive grillaften for influencere og madskribenter gav desuden store mængder content til og forbrugeraktivitet på Webers egne sociale medier. Den samlede kommunikationsindsats ledte til et imponerende salg af Weber Pulse allerede i el-grillens første år på markedet.

SKAL VI SNAKKE?

Har du en udfordring, vi skal hjælpe med?