I hele verden er Anthon Berg berømte for deres likørflasker, som typisk sælges i lufthavne. I 2015 introducerede chokoladebrandet fire nye varianter, der kombinerede populære kaffebønner med spiritus fra forskellige lande:
French Coffee – orangelikør
Irish Coffee – whisky
Cuban Coffee – rom
Mexican Coffee – tequila
Anthon Berg havde allerede en række af aktiveringer planlagt for udvalgte lufthavne rundt om i Europa, men virksomheden ønskede at øge kendskabet til deres nye Chocolate Coffee Liqueurs på globalt plan samt udvide lufthavnsaktiviteterne digitalt til deres fans på sociale medier.
For at sikre sammenhæng mellem fysiske og digitale aktiviteter skabte vi en digital version af lufthavnsaktiveringen Spin the Bottle. Vi udviklede et onlinespil, som gav brugerne mere viden om de nye kaffevarianter. Desuden kunne du, ved at snurre en flaske, vinde en rejse til en af de destinationer, der havde inspireret til flaskerne. Ved at trække på lufthavnsaktiveringen drev vi offline brugere til vores Facebook-kampagnesite, hvor de kunne indtaste koder, som de modtog ved at deltage i lufthavnen.
For at gøre opmærksom på aktiviteten blev der i hele verden sat klistermærker på de nye flaskers emballage. Også eksisterende Facebook-fans blev aktiveret, da vi skabte en visuel kampagne, som linkede til kampagnesitet, med blandt andet indbyggede skjulte koder, der kunne bruges som bonusadgang, og give deltagerne større chance for at vinde.
Imponerende deltagerantal – mere end 50.000 deltagere
Uafbrudt spil/deltagelse i næsten et helt år – omkring en kvart mio. spins med flasker (svarende til ca. 1.100 spins om dagen).
Ekstremt høj grad af engagement – mere end 1,5 mio. interaktioner med kampagnecontent på Facebook.
Stor organisk forøgelse i fanbasen – mere end 6.000 nye fans til Anthon Bergs Facebook-side.
Massiv eksponering af det nye produkt gennem næsten et år – mere end 10,5 mio. online impressions samt over 4,25 mio. brugere i reach.
Højt fokus på kerneprodukt (lancering af Chocolate Coffee Liqueurs) og -markeder for TR & Export (top 3 lande målt på deltagelse: Canada, UK og USA).
Selv efter aktiviteten sluttede, viste fans gennem private beskeder og opslag på Facebook-siden stadig interesse i at deltage i spillet.
© Copyright 2017 - 2022 | Essencius A/S | All Rights Reserved | Tlf. +45 70 26 44 22 | CVR. 30 19 81 66