Coca-Cola Danmark bad os om at lave en kampagne, der aktiverede deres slogan ”Just Add Zero”. Vores idé skulle være i stand til at drive PR og samtidig kunne aktiveres på sociale kanaler. Dette skulle naturligvis ske på en måde, der kunne engagere kernemålgruppen, der på det tidspunkt var teenagedrenge og unge op til sidst i 20’erne.
Vi kom op med en vild idé. Vi rejste en kran ved Københavns Havn og gav Coca-Cola fans mulighed for at bungee-jumpe ned i det iskolde vintervand. Hvis de på vejen lykkedes med at fange et flydende rødt ’Zero’, ville de vinde en præmie. Men ikke hvilken som helst præmie, for vi havde nemlig ”Added a Zero”. Eksempelvis vandt man ikke blot en biograftur sammen med 3 venner – men med 30 venner!
Med eventen lykkedes det at aktivere sloganet “Just Add Zero” på en måde, der både var relevant for målgruppen og som lå tæt op ad brandplatformen. Fans blev engageret via sociale kanaler, og mere end tusind deltog i konkurrencen om at være med. Kampagnen resulterede i massiv earned media, da en række redaktionelle medier omtalte eventen. Efterfølgende førte vores film af aktiviteten også til earned media i både den traditionelle presse og på sociale medier.
© Copyright 2017 - 2022 | Essencius A/S | All Rights Reserved | Tlf. +45 70 26 44 22 | CVR. 30 19 81 66